Riesling Tyskland

Hvad koster vinene og hvorfor skal jeg købe dem?

Riesling Tyskland

Hvorfor skal jeg købe tysk riesling: Kære dejlige riesling. Lige så meget som jeg elsker hvid bourgogne lige så begejstret bliver jeg når jeg får top riesling i glasset. Det er både mineraliteten og kompleksiteten i frugten der gør mig begejstret men også friskheden og syren som støtter op om frugten. Og prikken over i'et som man siger? Ja, det er prisen på herlighederne i riesling land. Du kan smage verdens bedste riesling, ikke de mest hypede, dog, men stadig verdens bedste riesling til omkring 500 kr. Og du kan endda med visse value for money producenter komme ekstremt tæt på det bedste riseling i verden for bare 300 kr. Det gør at mange kan være med og udforske den verden og slt den lykke det bringer. Kan du ikke lide riesling og dens syre, ja, så er det bare sådan det er. Hvis du er i tvivl så prøv nogle topvine og se om du synes det giver dig noget. Det er trods alt til at overskue med 300-500 kr. 

Hvad koster riesling: Der findes 13 vinområder i Tyskland. Jeg fokuserer på følgende 4 som er de bedste: 1) Rheinhessen 2) Rheingau 3) Nahe 4) Pfaltz. Jeg fokuserer også mere på producenter med højere x faktor end i bourgogne ganske simpelt fordi den kan lade sig gøre rent prismæssigt uden at det går helt agurk. Der findes en enkelt x faktor 10 producent som rent prismæssigt (og kvalitet) er referencen for tør tysk top riesling. Det er Keller i Rherinhessen. Herfra findes der en række top producenter med X faktor 8 plus/minus 1. Det er disse producenter jeg fokuserer mest på. Dog med nogle undtagelser hvor jeg kigger på value for money producenter med X faktor 5-6 stykker som i bourgogne. 

Nedenfor er priser for de mest gængse X faktor kombinationer som jeg bruger som reference: 

8,5,5 koster 100-150 kr. 
8,5,8 koster 200-250 kr. 
8,5,10 koster 250-350 kr. 

8,8,5 koster 150-300 kr. 
8,8,8 koster 300-500 kr. 
8,8,10 koster 500-1.000 kr.

8,10,5 koster 300-500 kr.
8,10,8 koster 1.000-1.500 kr.
8,10,10 koster 3.000-10.000 kr.

Nedenfor finder du nogle af mine favoritproducenter i ovenstående kategorier :-) 

Kongen af value for money - Jakob Schneider

En absolut favorit producent. Han laver top kvalitet fra top marker til uforståeligt lave priser. Hans 8,5,8 vine fra Nordheimer Delchen og Klamm koster mellem 200-250 kr. og hans top vin Magnus fra en af de bedste marker i Nahe og Tyskland "Niederhäuser hermannshöhle" koster lige under 300 kr. og er du heldig en anelse billigere på tilbud. Hans vine er hver en krone værd til normalpris og det er næsten som at stjæle slik fra børn hvis man får hans topvine på tilbud. Min varmeste anbefaling og ja, hans vine fylder da også lidt i min kælder :-) Riesling magnum flasker er i øvrigt rigtig flotte. Det gør ikke den samlede oplevelse dårligere. Køb endelig magnum...what's not to like?

Ingen over og ingen ved siden af - Keller

Man kan næsten sige at Jakob Schneider og Keller er fra den ene yderlighed til den anden ift X faktor og dermed pris. Keller er toppen af poppen i tør tysk riesling og uden sammenligning den mest hypede producent. Jeg kan varmt anbefale hans riesling "von der fels" (de 3 magnum med hvid etiket på billedet ovenfor). Det er vin fra unge stokke fra hans GG top marker som Kirchspiel, Hubacker, Abtserde, Morstein og Frauenberg. Det er lidt en "insider" vin og det er "value for money" i kontekst af en x faktor 10 producent som Keller og den koster omkring 300 kr. men bliver hurtigt udsolgt når den kommer til Danmark. 

Ellers koster hans billigst GG vine (med de gule etiketter) fra 1.200 kr. og opad. Hans topvin g-max koster omkring 10.000. Den har jeg kun drukket for 15-20 år siden hvor den kunne fås til 5-600 hvilket var meget dengang :-) 

Top producenter med x faktor 7-9

Nedenfor har jeg nævnt mangee af Tysklands top producenter for tør tysk top riesling. Der er alle top producenter mellem X faktor 7-9. Du kan købe dem mange forskellige steder. Hold øje med tilbud og brug evt. prisreferencerne øverst for forskellige x faktor kombinationer som en rette snor når du køber ind. Ellers hold øje med mine TOP 3 indkøb hvor jeg jævnligt skifter ud og finder de aktuelt bedste køb og tilbud på riesling markedet som jeg selv ville købe. Se her: Din genvej til TOP 3 køb     

Rheingau - Robert Weill
Rheingau - Schloss Johannisberg
Rheingau - Leitz
Rheingau - Georg Breuer

Rheinhessen - Wittmann
Rheinhessen - Badenfeld Spanier
Rheinhessen - Kühling-Gillot
 

Nahe - Dönnhoff
Nahe - Schäfer-Frölich
Nahe - Emrich-Schönleber
Nahe - Diel

Pfalz - Christmann
Pfalz - Von Winning
Pfalz - Philip Kuhn 

Mosel - Heymann Löwenstein