Champagne

Mere end bobler til en festlig lejlighed

Champagne

Kære dejlige Champagne. Kan man få nok af det? Nej.

Champagne er meget mere end bobler til en festlig lejlighed. 

Seriøs Champagne er vin på højeste niveau. Hvis du for en stund glemmer boblerne og fokuserer på vinen bag, finder du nogle af verdens største vinoplevelser.

Champagne er verdens mest berømte vinregion. 

Det er også et af de områder, hvor forskellen mellem kvalitet og pris er størst.

Store brands, klassisk luksus markedsføring, prestige-cuvéer og historiske navne kan skabe betydelige prispræmier. Samtidig findes der små producenter, marker og cuvéer, som efter min vurdering leverer mindst lige så interessante vinoplevelser til langt lavere priser. 

Derfor har Champagne altid fascineret mig.

Ikke kun på grund af kvaliteten, men også på grund af de store forskelle mellem pris og værdi.

Det leder jeg efter i Champagne

Når jeg vurderer Champagne, kigger jeg især på:

  • Producenten
  • Landsbyen og markerne
  • Druematerialet
  • Lagring
  • Stil og husets identitet
  • Pris i forhold til kvalitet og prestige

Champagne har generelt en høj X-faktor, fordi prestige, efterspørgsel og stærke brands påvirker prisen. Det betyder ikke, at Champagne er overvurderet. Det betyder blot, at en del af prisen ligger uden for flasken.   

Derfor er målet at finde de flasker, hvor kvalitet, identitet og pris hænger bedst sammen. Målet er ikke at finde den billigste Champagne.

X-faktor måler ikke kvalitet. X-faktor forklarer prisen.

Mine foretrukne typer Champagne

Grower Champagne

Nogle af mine mest interessante køb finder jeg hos mindre familieejede producenter.

Her er fokus ofte på markarbejdet, håndværk og personlig stil frem for markedsføring og volumen.

Eksempler: Paul Bara, Andre Cloue og Claude Cazals

Klassiske huse

De store huse har skabt Champagnes globale ry.

Mange leverer fremragende kvalitet, men prispræmien varierer betydeligt fra hus til hus og fra cuvée til cuvée. Også blandt de store huse kan der findes interessante køb.

Værdi i Champagne

De mest interessante køb findes ikke blandt de mest kendte etiketter.

Ofte opstår værdien når:

  • producenten er bedre end sit omdømme
  • producenten fokuserer på kvalitet frem for markedsføring
  • kvaliteten er højere end prisniveauet antyder
  • efterspørgslen endnu ikke har indhentet kvaliteten
  • et mindre kendt navn leverer på niveau med langt dyrere alternativer

Det er netop disse typer køb, jeg forsøger at finde og dele på Vinblog.dk.

Videre læsning

→ Mine aktuelle Top 3 køb 

→ Værdiguiden

→ X faktor

→ Champagne på 2 minutter efter billederne ↓

Champagne handler ikke kun om bobler og prestige. Det handler om at finde de flasker, hvor kvaliteten overstiger prisen.

Champagne på 2 minutter

De fire hovedtyper

🥂 Blend
Chardonnay kombineret med Pinot Noir og/eller Meunier.

🥂 Blanc de Blancs
100 % Chardonnay.

🥂 Blanc de Noirs
100 % Pinot Noir eller Meunier.

🥂 Rosé Champagne
Champagne med et element af rødvin eller skindkontakt.

De fem vigtigste områder

Montagne de Reims
Pinot Noir. Struktur, kraft og dybde.

Côte des Blancs
Chardonnay. Mineralitet, elegance og præcision.

Vallée de la Marne
Meunier. Frugt, rundhed og umiddelbar charme.

Côte des Bar
Pinot Noir med modenhed og karakter.

Côte de Sézanne
Chardonnay med lidt mere fylde og varme.