Restaurantguiden

Her er oplevelsen større end regningen

Restaurantguiden

Gennem mere end 30 år har jeg besøgt restauranter med særligt fokus på Bourgogne, Champagne og store vinoplevelser.

Denne guide handler ikke nødvendigvis om de mest berømte restauranter eller de største vinkort.

Den handler om de steder, hvor gastronomi, værtskab og vinoplevelse går op i en højere enhed, og hvor jeg mener, at man får mest værdi for pengene.

Kort sagt: Restauranter jeg selv vender tilbage til.

Restaurant Frank

📍 København

Hvorfor er restauranten interessant?

Frank kombinerer ambitiøs gastronomi (og de vildeste saucer) med et vinkort, hvor Bourgogne spiller en central rolle. Atmosfæren er afslappet, servicen kompetent, og niveauet er højt uden at blive højtideligt.

Hvor opstår værdien?

Køkken, vin og oplevelse er i balance. Frank er et sted, hvor man kan drikke seriøs Bourgogne uden den prispræmie, der ofte følger med de mest eftertragtede vinrestauranter.

Særligt godt til

  • Bourgogne
  • Luksus Bistro med et twist 
  • Vininteresserede gæster

Restaurantens hjemmeside → https://restaurantfrank.dk/

Restaurant Mêlée

📍 København

Hvorfor er restauranten interessant?

Mêlée har gennem mange år været blandt mine favoritter. Køkkenet er præcist og smagfuldt, og vin spiller en central rolle i oplevelsen. Uformelt og meget hyggeligt. Helt nede på jorden. 

Hvor opstår værdien?

Højt gastronomisk niveau kombineret med et vinkort, hvor der kan findes ganske interessante køb.

Særligt godt til

  • Bourgogne 
  • Frokost eller middag
  • Klassisk fransk-inspireret gastronomi

Restaurantens hjemmeside → https://melee.dk/

Enomania

📍 København

Hvorfor er restauranten interessant?

Enomania er blandt de restauranter i København, hvor vin fylder mest i den samlede oplevelse. Atmosfæren er uformel, men ambitionerne er høje.

Hvor opstår værdien?

Et af de steder hvor passionen for vin tydeligt mærkes. Her finder man ofte interessante flasker og et personale med stor vininteresse.

Særligt godt til

  • Bourgogne
  • Champagne
  • Usnobbet autentisk Italiensk mad

Restaurantens hjemmeside → https://www.enomania.dk/


Restaurantguiden er personlig.

Listen bygger på mine egne oplevelser og vil løbende blive opdateret, når nye restauranter gør sig fortjent til en plads.

På samme måde som med vin handler det ikke nødvendigvis om at finde det dyreste eller mest prestigefyldte.

Det handler om at finde de steder, hvor oplevelsen er større end regningen.