Pommard

Hvad koster vinene og hvorfor skal jeg købe dem?

Pommard

Hvad koster vinene fra Pommard og hvorfor skal jeg købe dem?

Hvad koster vinene: 300-400 kr for X faktor 5-6 vine og 400-600 kr. for X faktor 7-8 vine. Vinene fra Pommard ligger prismæssigt tæt på Volnay. De er i den dyre ende sammenlignet med Beaune. 

Hvorfor købe Pommard: Her er vi i det mørke univers. Pommard vine er kendt for deres mørke univers med sorte kirsebær og brombær samt andre noter i retning af jord og endda lidt røg. Det er kraftigere og maskuline vine med krop og ofte lidt mere markante taniner (for bourgogne). Men som skrevet under Volnay betyder husets stil også en del for hvordan vinen fremstår. Det betyder at jeg kan finde Pommard vine der er lysere og lettere end fx. Volnay fra Joannes Violot Guillemard. De klassiske beskrivelser er derfor et "udgangspunkt" og derfra skal husets stil og markernes præcise placering undersøges for at du får et mere nøjagtigt billede af din Volnay og Pommard. Hvis du har fat i en fornuftig Pommard 8,5,5 og opad kan du med fordel give dem minimum 5 år i kælderen for lige at blødgøre dem lidt :-). Vinene fra Pommard er normalt længelevende. 

Pommard Les Vignots
Pierre Girardin 2018

340 kr. kan du få den til. Det er en X faktor 8,6,6 og producenten er måske endda på vej til 7 stykker i X faktor.

Denne vin har Pommards naturlige muskler og mørke frugt, men er "tæmmet" af en vinmager, der prioriterer finesse. Det er netop denne kombination af mørk intensitet og silkeblød struktur, der gør Pierre Girardin til en af de mest eftertragtede nye navne i Bourgogne. 

2018 er en varm årgang. Dette forklarer vinens kraft og mørke kulør. Druerne blev meget modne og koncentrerede, hvilket giver den fylde og dybde, som næsten kan minde om en "Pommard-skole", men med Pierre Girardins moderne, polerede finish. Les Vignots er en af de højest beliggende marker hvilket er perfekt i en varm årgang som 2018. 

30% helklasser og skånsom ekstrahering.

Et meget stærkt køb for X faktir 8,6,6 med lidt alder til kun 340 kr. Stik den!

Kan købes hos caves-carriere.fr her:

www.caves-carriere.fr  


 

Pommard "Brescul" 2022
Hubert Lignier

550 kr. koster denne sag. Vi er her oppe i en X faktor 8,8,6 og producenten er måske endda en 9 i X faktor. Du betaler derfor også for "navnet" som er meget anerkendt. 

Brescul ligger højt og køligt. Her er jorden mere stenet og mager, hvilket fremmer mineralitet og elegance frem for rå muskelkraft. 2022 var en varm årgang, hvorfor vinen har en mørkere frugt og krop. Solen har givet druerne masser af farve og fylde, men takket være Bresculs høje placering bevarer vinen en fantastisk balance og syre, der holder den "frisk". Hubert Lignier anvender en andel helklasser og begrænset ny eg. Vinen har en dyb mørk frugt og jordagtig næsten stenet kompleksitet leveret i et stramt korset med inspiration fra husets rødder i Morey-Saint-Denis. Hubert Lignier søger det mineralske og luftige.  

Det er en Pommard for dem, der elsker Côte de Nuits-præcision, men vil have Côte de Beaunes mørke frugtintensitet. En betagende vin!

Kan købes hos caves-carriere.fr her:

www.caves-carriere.fr   



 

Pommard 1. Cru 2022
Bouchard Pere & Fils

390 kr. koster denne sag. Vi er her oppe i en X faktor 8,6,8. Her betaler du derfor mindre for "navnet" som huset er stadig meget anerkendt får tårnhøj kvalitet. De er teknisk helt i top. 

I årgang 2019 koster vinen 825 kr. hos danske forhandler. 

Huset anvender mere ny eg og det giver vinene mere kraft og tanin og noter af røg, kaffe og mørk schokolade blandet ind i den mørke klassiske Pommard frugt. Her bevæger vi os ind i det klassiske Pommard kraftcenter kombineret med en god portion ny eg og druer fra de endda store 1. cru marker som bla. Rugiens. 

2022 er en varm og generøs årgang så der er virkelig fart på denne vin og den vil have godt af lang tids dekantering i sin ungdom. Det er en vin der nemt kan holde 10 år. 

Bouchard søger her det ekstragtrige og aristokratiske. 

Kan købes hos caves-carriere.fr her:

www.caves-carriere.fr