Meursault 

Mine favoritkøb og anbefalinger

Meursault

Hvad koster vinene fra Meursault og hvorfor skal jeg købe dem?

Hvad koster vinene: Mellem 450-550 kr. og op mod 600 kr. for value for money producenter med X faktor 5-6 og X faktor 5-6 på flaskeniveau også. Hvis du skal betale mere end det skal du være sikker på at det er en 7-8 eller 9-10 producent. Er du i tvivl og vil spørge vinblog.dk om en producent så send en mail. Meursault med X faktor 7+ på flaske niveau koster typisk mellem 800-1.500 kr. 

Jeg køber selv typisk Meursault med X faktor 5-6 stykker på begge niveauer for omkring 500 kr. Hvis jeg skal højere op en sjælden gang så ville jeg gå efter en større og mærkbar forskel med en X faktor 8-9 med mange point fra en seriøs international anmelder, og dermed vil jeg komme op i en del flere penge. Jeg går typisk ikke "in between". 

Nederst på siden kan du en oversigt med prisniveauer for alle X faktor kombinationer for Meursault.   

Hvorfor købe Meursault: Det er et X faktor 10 område så du betaler for navnet på området. Sådan er det bare. Men vinene er jo også fantastiske og kendte for deres charme og fede Chardonnay frugt med hasselnødder, brioche og hvide blomster, som altid er i balance med syre og friskhed. Hvis i søger mest mulig value for money, og ikke er på opdagelse i nuancer for området, og er ligeglade med navnet og det historiske vingesus der følger med det så køb chardonney fra andre billigere områder med hvid bourgogne hvor du får mere for pengene.   

Michel Lafarge 2022
"Vendanges Selectionnees"

430 kr. kan du få denne klasse Meursault for. Det er en 10,6,6 og meget billigt for den X faktor. Michel Lafarge er meget kendt for sin Volnay som i øvrigt kan anbefales. Også Beaune "Clos des Aigrots" er stor hvis Bourgogne hvor man får meget for pengene. 

2022-årgangen af Domaine Michel Lafarge Meursault "Vendanges Sélectionnées" er en hvidvin, der skiller sig ud ved sin balance mellem friskhed og en dybere tekstur end standard Meursault-aftapninger. Den er baseret på druer fra gamle vinstokke (85 år) beliggende lige under 1. Cru-marken Les Santenots.

Aromaer af hvide blomster, citrusskal, kvæde og kamille. 

Kan købes hos Caves Carriere her: 

https://www.caves-carriere.fr     

Ballot Millot

470 kr. inklusiv fragt for en Meursault X faktor 10,5,5. En særdeles anerkendt producent i Bourgogne hvor kvaliteten har været opadgående i årtier

Stilen for huset forbindes ofte med den moderne "Roulot-skole", hvor fokus er på præcision, energi og mineralitet frem for den tunge, smøragtige stil, som prægede området tidligere. Charles Ballot følger en filosofi om minimal indgriben for at lade terroiret tale.

Charles er meget tilbageholdende med nyt egetræ for ikke at overdøve vinen. Forvent citrus, grønne æbler og hvide blomster suppleret med de klassiske hasselnødder pakket ind i en cremet og fyldig struktur hvor vinenen holdes i flot balance af en god syre. 

Kan købes hos caves-carriere her:

https://caves-carriere.fr