
Beaune
Hvad koster vinene og hvorfor skal jeg købe dem?
Beaune
Hvad koster vinene fra Beaune og hvorfor skal jeg købe dem?
Hvad koster vinene: 200-300 kr for X faktor 5-6 vine og 300-400 kr. for X faktor 7-8 vine. Så er vi kommet til dejlige Beaune som er en af mine absolutte favoritter inden for rød Bourgogne. Jeg elsker Beaune vinene for de har et arketypisk bourgogne udtryk og så elsker jeg dem endnu mere fordi man får rigtig meget for pengene i Beaune. Gode køb smager bedre. At prisen er så "lav" sammenlignet med det øvrige røde Bourgogne har jeg aldrig helt forstået da området er så historisk som det er, og fordi vinene er gode og arketypiske. Men hey! Det er jo bare fantastisk de ikke koster 50-100% mere 😊
Hvorfor købe Beaune: Historisk område. Inbegrebet af bourgogne uden for cote de nuits og arketypisk. Meget for pengene. Måske ikke den samme kompleksitet og elegance som Volnay eller kraft som Pommard men altså...ja, til prisen synes jeg nærmere spørgsmålet er "hvorfor ikke købe beaune?". Prøv nogle flasker i den mere kraftige stil med mere nyt fad (Bouchard Pere & Fils) og den mere rødfrugtige stil med lidt mere sprølsk syre (Arnaud Baillot) og se hvad du er til. Sammenlign med de dyrere omrråder og se hvad du synes. Beaune er typisk et lidt mørkere og rustikt univers i forhold til frugten.

Beaune 1. Cru "Teurons" Arnaud Baillot
319 kr. koster denne sag når den købes hjem fra Frankrig. Det er en X faktor 8,5,7 og producenten er måske endda på vej til 6-7 stykker i X faktor.
Ja, den er lidt ung men den kan sagtens nydes nu. Super lækker og frisk og rødfrugtet i udtrykket og ikke tynget af fad på nogen måde. Har intensiteten og dybden som forventes af en 1. cru Beaune.
En ung og ambitiøs producent som hurtigt er blevet anderkendt som en af Beaunes "rising stars". Hans hustru som han driver domainet sammen med er da heller ikke hvem som helst. Det er Laure Hudelot-Noellat. Jeg synes da også stilen på vinene er i retning af Hudelot-Noellat.
Økologiske principper og dyb respekt for terroir hersker her.
Tjek min Insta profil "vinblog.dk" for info om fælleskøb til kostpris.
Kan købes hos caves-carriere.fr her:

Bourchard Pere & Fils
Beaune 1. Cru Teurons
367 kr. leveret i DK for årgang 2022 med 91-93 point fra Burghound. Det er en X faktor 8,7,7. Bouchard Pere & Fils er top producent lige når det angår Beaune vine og i Pommard og Volnay.
Det er en stor prodcucent med meget moderne faciliteter så teknisk er vinene i top og de er ikke bange for at bruge nye fade men det overdøver ikke frugten synes jeg. Det er intense vine med lidt mindre syre end hos Arnaud Baillot ovenfor.
Jer er selv vild med begge stilarter og du får virkelig meget for pengene med disse vine. De er da også dobbelt så dyre hos xxx i DK.
Forvent modne røde bær (kirsebær, hindbær), violer samt et strejf af krydderier og eg. En kraftig og generøs vin.
Marken "Les Teurons" ligger på en stejl skråning centralt i Beaune. Jorden er rig på kalk. Østvendt placering giver modne druer og jævn modning. Fyr den af til fx. svamperisotto eller fasan. Eller hvad du nu har lyst til.
Kan købes hos caves-carriere.fr her:

Savigny-les-Beaune
"Aux grands Liards" Domaine Lebreuil
195 kr. leveret for en X faktor 7,5,6
Marken "Aux Grands Liards" ligger for foden af skråningen i Savigny. Jordbunden er dyb med en god blanding af kalksten og ler, hvilket giver vinen en flot krop og moden frugt.
Vinene fra Savigny er generelt lidt lysere og mere feminine end nabo vinene fra Beaune. Det er charmerende og friskt og rødfrugtet.
Forvent en charmerende bouquet af hindbær, kirsebær og violer. Med lidt alder udvikler den noter af skovbund og milde krydderier. Den har de typiske silkebløde tanniner, som Lebreuil er mester i. Druerne afstilkes 100% for at undgå bitre grønne noter. Vinen lagres typisk 12-14 måneder på franske egetræsfade, hvoraf kun ca. 15-20% er nye, så fadet aldrig overdøver frugten.
Kan købes hos caves-carriere.fr her:

Beaune "Lulune" Arnaud Baillot
273 kr. leveret for denne skønhed med X faktor 8,5,5.
"Lulune" er en parcel på en mark der ligger i de køligere, øvre skråninger af Beaune-appellationen. Den højere beliggenhed og kalkstensrige jordbund bidrager til en vin med markant friskhed, mineralitet og en mere stram struktur end de vine, der kommer fra fladere terræn.
Vinen er elegant og letbenet med en lys rubinrød farve. Duften er domineret af friske røde bær som hindbær og ribs, ledsaget af florale undertoner af violer og et strejf af hvid peber.
I modsætning til de tungere Beaune-vine fokuserer Arnaud Baillot på en "saftig" stil med finpolerede tanniner og en livlig syre, der gør vinen meget drikkevenlig selv i dens ungdom.
Husk at drikke ved ca. 14-16 grader og så vær klar på at den ene slurk tager den anden...og vupti flasken er tom :-) Sådan gik det i hvert tilfælde på Danmarksvej.
Kan købes hos caves-carriere.fr her:
